søndag den 12. december 2010

12/12 2010 - pibesvaner på falderebet!

Det var jo lækkert vejr i dag, og stemningen var egentlig ok inden familiens eftermiddagsgåtur over på marken. Jeg stod længe og overvejede, om jeg skulle medbringe kameraet, men blev enig med mig selv om, at jeg ikke gad. Kortet sad i kortlæseren i kælderen, og linsen var 65 mm lup-objektivet, som jeg havde knipset snelopper med i går. Så...

Og så kommer der alligevel fire pibesvaner (#123) lige hen over i hastig flugt mod sydvest. Små, tykhalsede og nærmest gåseagtige. Sjældent har nogen været mere bitter over ikke at have kamera på sig, men det må komme til næste år. Og derfor må vi nøjes med de sædvanlige snelopper på marken fra tøvejret i går....


Sneloppe (hun), Nørre Snede