torsdag den 31. marts 2011

30/3 2011 - en måned for tidligt

Helledusseda. Det var egentlig bare sådan en almindelig dag, men pludselig lød der en værre gøen fra himlen, og intet mindre end 180 bramgæs (K68, M63) trak over i stor højde mod øst. Det var ellers noget, jeg havde regnet med skulle finde sted i maj, men åbenbart var der en flok, der var tyvstartet. Nye arter på matrikellisten i øvrigt var stillits og halemejse, således at der kun mangler vandstær, isfugl, træløber, gransanger og stor tornskade i, at de to lister er i identiske!

Om lidt er det 1. april, og så kommer der fiskeørn! FØRN!


Trækkende bramgæs, Nørre Snede

mandag den 28. marts 2011

28/3 2011 - dobbelt dosis flyvende dør!

Der var jo efterhånden meldt en ordentlig røvfuld havørne på træk overalt i landet, så i går var jeg ved at være lidt emsig. Nu måtte det snart være min tur! Derfor blev Laura lagt til at sove i barnevognen midt ude på græsplanen, mens jeg satte mig i lænestolen ved siden af. Rå-obs! Koncentreret. Der kom lidt musvåger og en par spurvehøge, mens en hedelærke sang i det fjerne. Og så var den der - ganske vist lidt langt væk, men trods alt en ægte, ung havørn, som gik nord i stor højde. Tak for det.

Derfor var stemningen i dag ganske god, men det holdt godt nok hårdt. En rød glente tøffede rundt på kryds og tværs i løbet af dagen, så der er formentlig dømt ynglepar ret tæt på. Og så kiggede jeg pludselig op i en ny havørn, som kom trækkende i relativt pæn højde. Selv med det blotte øje skinnede den lyse hale tydeligt igennem, ligesom et lyst hoved tydeligt kunne ses. Kanont. Er der i øvrigt noget at bemærke? Nåja, årets første engpiber (K66, M59).

Du godeste, jeg har lige opdaget, at dompap ikke er blevet skrevet ind.... Der er ellers masser i byen, og i dag kom der et fint par hen over matriklen (K67, M60).


Ung havørn, Nørre Snede


Rød glente, Nørre Snede


Ældre havørn, Nørre Snede

lørdag den 26. marts 2011

26/3 2011 - blandede pipfugle

Atmosfæren var iskold, men det burde jo være vejr til havørne og traner, som jeg imidlertid ikke så noget til. En gransanger (K61) sang højt nede ved Præriepladsen, og en lille håndfuld musvåger og spurvehøge stak mod nord i stor højde. Men det var alligevel for tyndt. Derfor gik turen ned i plantagen, hvor Groest Hede lige skulle tømmes for en stor tornskade. Det tog heller ikke lang tid, før kræet blev fundet (K62) og lagt til den slunkne kommuneliste. Endelig fandt jeg et par fouragerende træløbere (K63) i skovkanten, hvilket altid er hyggeligt.

Vel hjemme igen kom en rød glente over matriklen i stor højde, men tranerne udeblev desværre.


Træløber, Nedergård Skov


Sangsvaner, Groest Hede


Stor tornskade, Groest Hede


Rød glente, Nørre Snede

fredag den 25. marts 2011

24/3 2011 - intet nyt fra vestfronten

Pestenvind! Der sker ikke meget, når vinden er hård fra vestlige retninger, så det bliver mest til banaliteter, som bare skal på listen, fordi alt andet ville være en skandale. Dagen bød på den sædvanlige duehøg nede over skoven, ligesom 36 sangsvaner kom trækkende over i skumringen. Nu må der godt snart dømmes "FØRN!!!!!" ligesom en røvhøg da vil blive modtaget med taksigelser. Men man skal jo ikke være krævende.


Sangsvaner, Nørre Snede

Listen ser lige nu sådan ud:

Kun kommunen
1. Halemejse
2. Isfugl
3. Vandstær

Matrikel
4. Allike
5. Blisgås
6. Blåmejse
7. Bogfinke
8. Bomlærke
9. Duehøg
10. Fiskehejre
11. Fuglekonge
12. Grønirisk
13. Grønsisken
14. Gråand
15. Grågås
16. Gråkrage
17. Gråsisken
18. Gulspurv
19. Gærdesmutte
20. Hedelærke
21. Hjejle
22. Huldue
23. Husskade
24. Hvid vipstjert
25. Hvinand
26. Hættemåge
27. Jernspurv
28. Kernebider
29. FASAN! (der stod kernebider to gange før, men heldigvis havde jeg fasan i reserve...)
30. Knopsvane
31. Kvækerfinke
32. Lille korsnæb
33. Misteldrossel
34. Musvit
35. Musvåge
36. Ravn
37. Ringdue
38. Rødhals
39. Råge
40. Sangdrossel
41. Sanglærke
42. Sangsvane
43. Sjagger
44. Skarv
45. Skovskade
46. Skovspurv
47. Solsort
48. Sortmejse
49. Spurvehøg
50. Spætmejse
51. Stillits
52. Stor flagspætte
53. Stormmåge
54. Stær
55. Sumpmejse
56. Sølvmåge
57. Topmejse
58. Tornirisk
59. Tyrkerdue
60. Vibe

mandag den 14. marts 2011

14/3 2011 - det summer op!

Lad gå, at det rigtige forår lader vente på sig. Der kommer jo alligevel lidt fugle forbi, og med de seneste dages milde vejr blev både hvid vipstjert og sangdrossel krydset af på matriklen, ligesom en hel håndfuld hedelærker gjorde tilværelsen en lille smule lysere. Vildest var det dog, at Lene faldt over en rød glente ovre på marken, som hun efter tre forgæves telefonopkald endelig fik mig gjort opmærksom på. Heldigvis fik jeg et dogmefoto af kræet - en nas-obs uden foto havde ganske enkelt været en skandale!


Rød glente, Nørre Snede 13/3 2011

søndag den 6. marts 2011

6/3 2011 - opvarmningen er begyndt!

Oven på gårsdagen langsomme opstart med lærker, stære og pænt med grågæs var forventningerne egentlig ret store til dagens vindstille morgen, men der skete ualmindelig lidt. Efterhånden kom der dog pænt gang i viberne (#47), ligesom lidt musvåger luskede nordover i stor højde. Den sædvanlige bomlærke var vendt tilbage ovre på marken (#48), og nede på skrænten trillede et par halemejser rundt (#49) - bemærk, at numrene i år henfører til kommunearter! Matrikelarterne holder sig på beskedne 41.

Sydskrænten nede ved Præriepladsen bød på årets første nældens takvinge, ligesom klitkæmpejæger og mariehøns flokkedes i det varme sand. Jo, det begynder at ligne noget.


Klitkæmpejæger (Alopecosa barbipes), Nørre Snede


Nældens takvinge, Nørre Snede


Syngende sanglærke, Nørre Snede


Trækkende musvåge, højt til vejrs, Nørre Snede

fredag den 4. marts 2011

4/3 2011 - så begyndte det!

Ja, det gjorde. Ganske vist skulle man jo vente i 2-3 uendeligheder, inden opklaringen fra nordvest kom ned over det midtjyske, men da forløsningen endelig indfandt sig, var der øjeblikkeligt bonus i buksen - sommer! Sanglærkerne drønede nordover, og søreme om ikke en flok alliker gjorde dem selskab. Da en musvåge i god højde oksede i samme retning, var dagen reddet. Det er forår. Det er kommet luskende efter en laaaang vinter, hvor man nærmest er blevet lullet i søvn, men nu kan man bare mærke, at det koger. Den der fornemmelse af, at man om 9-10 timer skal op for at obse, er ganske enkelt kanon. Hvad mon morgendagen bringer?

Bemærkes skal i øvrigt syngende sortmejse, som jeg havde glemt på matrikellisten, samt de kåde ravne nede over skoven. Nåja, og en spurvehøg.


Trækkende sanglærke, Nørre Snede

tirsdag den 1. marts 2011

1/3 2011: FORÅR! Eller noget....

Jeg har egentlig bare lyst til at springe de seneste to måneder over, for der er så sandt for dyden ikke sket noget som helst interessant. Tværtimod. Kommunelisten lyder på sølle 43 kedelige arter, og 36 af disse er set fra matriklen. Det er virkelig sølle, men jeg er heldigvis ligeglad, for nu begynder nordtrækket, og så rykker vi snart en snes arter op i hierarkiet.

Status pt. er, at matrikelarterne ser således ud:
Allike
Blåmejse
Bogfinke
Duehøg
Fiskehejre
Fuglekonge
Grønirisk
Grønsisken
Gråkrage
Gråsisken
Gulspurv
Gærdesmutte
Husskade
Kernebider
Kernebider
Knopsvane
Kvækerfinke
Lille korsnæb
Musvit
Musvåge
Ravn
Ringdue
Rødhals
Sanglærke
Sangsvane
Sjagger
Skarv
Skovspurv
Solsort
Spurvehøg
Spætmejse
Stormmåge
Stær
Sumpmejse
Sølvmåge
Tyrkerdue

og at de 7 yderligere kommunearter er
Gråand
Huldue
Isfugl
Misteldrossel
Stillits
Topmejse
Vandstær

Tja.