Molslabs sædvanlige turguider skulle pludselig obse et eller andet vigtigt i Skanderborg, og derfor var der brug for en vikar. Det er sjældent, at jeg siger nej til en dag i felten, og det var da vist meget godt - for der kom jo fugle! Først en fin rørhøg, der i hastigt trav forsvandt mod sydvest, derefter en gammel havørn og endelig vores gamle hvepsevåge-han, som efterhånden har boet her i nogle år. Man skal ikke klage; inden længe vælter det over med rovfugle derude, og forhåbentligt er jeg på arbejde på de helt rigtige dage. Håbet er lysegrønt.
Havørn, Molslaboratoriet. Højt til vejrs - en gammel fugl, hvis man skulle være i tvivl ;-)
Hvepsevåge, Molslaboratoriet. Han i parringsflugt - det ser altså mærkeligt ud!
Kredsende hvepsevåge, Molslaboratoriet. Man bemærker, hvor plane vingerne er, når fuglen ses fra siden - hvepsevågen forsvinder nærmest! Spinkel, spinkel krop, lyse felter på overvingen og alting.
Nå. Forårstrækket sluttede jo desværre omkring den 10. maj, og siden da har tilvæksten af kommune- og matrikelarter været yderst beskeden - selvfølgelig med det sædvanlige sammenrend af gulbug, kærsanger og den slags sene ting fra foråret og lidt terner og vadefugle fra sensommertrækket. Intet nyt under solen.
Men i dag var der trækkende rørhøg over matriklen, og det indvarsler med usvigelig sikkerhed efterårstrækkets komme. Det bliver dejligt, når man faktisk kan forvente at se noget, når man kigger ud!
Jeg er professionel biolog, kratlusker, historiefortæller, naturvejleder & museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Århus, stor nørd og far til tre tøser. Jeg har strengt taget ikke andre hobbyer end feltbiologi, men det er til gengæld også ualmindelig fedt! Der sker jo nærmest noget derude hver evig eneste dag, og her på bloggen kommer der hyppigt en stemningsberetning fra felten - især centreret om hit-matriklen i Nørre Snede, men også lidt fra arbejdet på Molslaboratoriet.
