mandag den 7. juni 2010

6/6 2010 - grrrrrrr.... forgæves hitjagt!

Det skulle jo prøves, det der med at genfinde sjældne arter, men det gik bare ikke. Jeg cyklede skovene langs Vejle Fjords nordside tynde i jagten på rødlig perlemorsommerfugl, men ud over en milliard nældesommerfugle var der intet, der bare lignede den mindste smule. Der var ellers godt med krybende læbeløs langs stier og veje, ligesom der var en mængde rydninger af den slags, som den smukke sommerfugl elsker. Men hvad gør det, når den formentlig ikke længere findes i Jylland?

Til gengæld var der en mængde spændende botanik, ligesom jeg naturligvis fik kigget lidt til vedlevende insekter såsom bøghjort og blåhjort. Men ingen eghjort - desværre. Dog blev det til en ny smælderart, nemlig brungul kamsmælder, ligesom jeg fandt en af de røde Ampedus'er. Desværre nåede den at undslippe.


Bøghjort, Stouby Skov


Brungul kamsmælder, Stouby Skov

Ingen kommentarer:

Send en kommentar