Man kan godt mærke, at efteråret nærmer sig, for der var skovpiber i luften over matriklen i dag, og kun få minutter efter morgenens opstandelse fik jeg fra køkkenvinduet øje på 8 vadere på vej mod sydvest. Jeg var hurtig og greb kameraet, og fra terrassen kom de små kobbersnepper endelig på fotolisten. Yes. Det er flok nr. 6 fra matriklen her på højderyggen, hvilket er ganske mange, hvis man spørger mig.
Lidt senere dampede en lille regnspove samme vej, og i luftrummet var der ydermere tre hvepsevåger samt en rød glente + det sædvanlige sammenrend af spurvehøge, musvåger og en tårnfalk.
På marken et væld af dukatsommerfuglehanner, som endog flyver over i haven på jagt efter damer. Det kan søreme godt gå hen at blive et fedt efterår!!!!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar