Lidt diset, lun luft, sydvestenvind, og solen skinnede svagt gennem de lave skyer, mens musvitterne sang. Det føltes nærmest som en af de martsmorgener, hvor foråret står på spring. Ja, der var endog plads til fire småsyngende stær ovre på boldbanerne og en trækkende sanglærke på himlen, men ellers lod det sig ikke skjule, at der nok er ved at være lukket. Masser af små korsnæb fløj naturligvis rundt, og en lille flok lød mistænkeligt store. Men der skal billeder på, før jeg dømmer noget som helst...
Senere på dagen væltede skyerne ind over, og der var dømt.... november igen. Husskaden sad og lurede på mad, og det kan vel næppe blive mere vinteragtigt. Eneste lyspunkt om eftermiddagen var en grøn krabbeedderkop
(Diaea dorsata) på væggen ude i gangen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar