17/11 2009 - sydvestensus i skørterne!

Endnu en morgen, hvor den blå himmel kunne ses, og dem skal man skønne på i november. Den obligatoriske gåtur blev krydret med et par labre ravne, der højt galpende kom hen over kvarteret, ligesom korsnæbbene som sædvanligt fløj rundt i store flokke. En spurvehøg skræmte godt hundrede finker og en lille håndfuld grønsiskener på vingerne, så alt i alt en godkendt morgenstund.

Efter nogle hampre byger og en kraftigt tiltagende sydvestenvind midt i valg-turen blev det aften, og igen oplevede vi en fin opklaring, hvor Emma og Marie fik lov til at kigge i teleskop på Jupiter (alle fire måner står fint) og Plejaderne, der som sædvanlig er underskønne at kigge til. Uanset hvor man rettede teleskopet hen, var der stjerner, og man kan næsten kun blive fortørnet over Universet. Hvad i himlens navn var det dog, der skete, som skabte alt det stof på en eneste gang? Der er eddermame meget af det, og det kan ikke have været en helt lille begivenhed. Og der er også latterligt langt derud, og man synes lige pludselig, at man svæver rundt på en lille ensom og sårbar planet, og at der er en helvedes masse spildplads derude. Øv - man ville godt kende et svar eller to.