Ja, en heftig weekend, bare ikke for mig. Lørdag begyndte ganske vist voldsomt med et stort småfugletræk over Nørre Snede, ligesom falkene tilsyneladende fortsatte i en jævn strøm. Men der var dømt familiebesøg i Kjellerup, og selv om der undervejs blev noteret adskillige tårnfalke og en dværgfalk - ja, og endog overtrækkende fjordterner i Kjellerup! - var det ikke helt ideelt. Især ikke, fordi Claus Barnewitz på Øer gjorde kort proces med 61 tårnfalke, 24 spurvehøge og 3 dværgfalke. Ikke så megen bøvl dér. Øer er god i hård vestenvind; det har jeg selv prøvet adskillige gange.
Søndag. Igen familiebesøg, denne gang i Kolind, men først gav morgentrækket i Snede dog et par hedelærker og pænt med engpibere. Mens jeg obsede fra haven i Kolind, bød Rosenvold på et gigantisk træk, bl.a. 85 spurvehøge, 49 tårnfalke, 7 dværgfalke, 11 rørhøge og 4 blå kærhøge. Samt naturligvis tre hvepsevåger. Det var lidt unfair, men det er vilkårene!
Da jeg endelig kunne indlede den sene eftermiddags-obs i Snede, kom der øjeblikkeligt en dværgfalk forbi. Vi kan godt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar