Det var egentlig ikke en af de dage, jeg havde den store fidus til, så det var først kl. 0845, at jeg kiggede ud i haven. Holddaop, tænkte jeg, den begyndende opklaring nordfra lugtede da lidt af tidligere tiders store dage i Jylland, så jeg måtte hellere lige finde kikkerten frem. Det viste sig at være en god idé, for der kom rigtig mange fugle - naturligvis med duerne i førersædet, men også pænt med blandede småfugle, herunder hedelærke og bjergvipstjerter. Rovfuglene gjorde det pænt med 8 spurvehøge, 21 musvåger, dværgfalk og blå kærhøg, og en dobbeltbekkasin (#119) vakte stor jubel, da den kom oksende over haven.
Blå kærhøg, Nørre Snede
To hulduer med ringduer, Nørre SnedeDobbeltbekkasin, Nørre Snede
Ringdueflok, Nørre Snede Alliker, Nørre Snede
Ingen kommentarer:
Send en kommentar