Det er ganske ufatteligt. En dag, hvor jeg nærmest ikke kiggede efter fugle, men blot lige skimmede himlen et par gange, når jeg lige var ude. Og alligevel kom der musvåger, spurvehøge, en dværgfalk og en... en... først tænkte jeg egentlig glente pga. vingeslagene, så over i noget kærhøg pga. vingestillingen, og så pludselig gik der en prås op for mig, da jeg så halen, bugen og alting: Det var min fjeldvåge (#121), den fjeldvåge, som jeg har ventet så forbandet længe på. Jeg greb straks fat i kameraet for at få et par hurtige billeder, mens fuglen tøffede mod syd ude i 13'er-sporet. Efterfølgende kunne jeg se, at jeg nok lige skulle have checket indstillingerne, for de stod stadig på makro-med-ringblitz-indstillingerne fra i går, dvs. 1/500 og blænde 16. Det giver mørke billeder, kan jeg så hilse at sige.
BREAKING NEWS: Kl. 19 gik jeg lige ud på terrassen med Laura på armen for at se en stjerne og få lidt frisk luft. Lene stod i terrassedøren, og vi snakkede om vejr og vind, da jeg hørte et par tik-lyde, som i mine ører lød som rødhalse. Jeg nævnte da også for Lene, at rødhalsene rykker i disse nætter. I næste øjeblik kom der imidlertid to skovsnepper (#122) piskende efter hinanden lige hen over os, og jublen var naturligvis total. Jeg råbte så højt, at Laura satte i et vræl, og det var selvfølgelig ikke så pænt gjort. Men skovsneppe var en overraskelse, for selv om jeg fik en sidste år i november, var det ikke noget, jeg havde kalkuleret med i år. Fedt.
En stærkt lysnet fjeldvåge, Nørre Snede - man kan da se det mørke halebånd, hvis man gør sig umage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar