søndag den 3. oktober 2010

2/10 2010 - det ultimative nederlag

Kent Olsen sad ved Gallohaven, jeg havde to ture oppe ved Kalø Slotsurin, og så vidste vi jo godt, hvem der ville vinde dén konkurrence. For Kent lagde umanerligt hårdt ud med thorshane, mens jeg havde både gråand og tårnfalk. Efterhånden kom vi lidt mere med oppe i bugten, for der kom virkelig mange lomvier forbi, og de kom sådan set godt. Og da DOF-turen oprandt, var jeg yderst fortrøstningsfuld. Problemet er bare, at man lige skal checke, hvordan det går nede ved Århus.

Stor stormsvale! På klos hold. NEJ!?!? Og lidt senere må Kent lægge på, for der kommer sgu en stormsvale mere. Det var ulige markedsvilkår, og frustrationen voksede, mens vi sad med en fremragende udsigt ud over Århus-bugten. Heldigvis kom lomvierne godt, der var en enkelt smålom, en gråstrubet lappedykker, og søreme om ikke Claus Barnewitz opdagede en fin mørk 1k almindelig kjove. Jo-jo, det kunne da absolut gå an, og da vi afsluttede med en meget smuk stor tornskade, var det sådan set en godkendt tur. Hvis bare.....

Jeg valgte at køre omkring Århus Nordhavn på vejen hjem, og det var næsten ulideligt ved selvsyn at konstatere, hvor tæt stormsvalen havde været på. Vi fik en lille håndfuld dværgmåger, men ellers var der lukket. Sådan kan det gå. Et nederlag. Men vi kommer igen, ja vi gør.


Tårnfalk, Kalø Slotshalvø


Almindelig kjove, Kalø Slotshalvø


Lomvier, Kalø Slotshalvø


Stor tornskade, Kalø Slotshalvø

Ingen kommentarer:

Send en kommentar