Østenvind. Yes. Og i dagens anledning holdt jeg fri. Der skulle udelukkende kigges på fugle, og det blev der. Fra den årle morgenstund til hen på aftenen. Med en blåhvid himmel var det virkelig en udfordring at finde fuglene, men dagens totaler (der selvfølgelig ikke matcher de klassiske træksteder) blev ganske acceptable. Der kom nemlig lærkefalke, ja der gjorde, hele fem af slagsen! Det er ny Snede-rekord om foråret, og da de fire allerede var dukket op inden kl. 13, havde jeg store forhåbninger. Men resten af dagen var det enormt svært at finde fuglene, idet de formentlig gik tordnehøjt. Dog blev det til 2 dværgfalke, 10 tårnfalke, 7 spurvehøge, 1 fjeldvåge, 2 rørhøge og en blå kærhøg.
Gul vipstjert og mursejler var i øvrigt populære ankomster på morgentrækket.
Blå kærhøg, Nørre Snede
Lærkefalk, Nørre Snede
Mursejler, Nørre Snede
Tårnfalk, Nørre Snede
Ingen kommentarer:
Send en kommentar