søndag den 14. marts 2010

14/3 2010 - tre nye arter til listen

Det var forbandet koldt derude i dag, så obsen blev ganske kortvarig først på formiddagen. Ikke desto mindre var der rigtig pænt med lærker og grågæs, og hele tre nye årsmatrikelarter brillerede med deres tilstedværelse. Først en syngende sortmejse (#49) fra et af de få resterende nåletræer i kvarteret, dernæst en forkølet nordtrækkende engpiber (#50) og endelig to gange én overflyvende misteldrossel (#51), som formentlig har været i nabolaget vinteren igennem. Der har i hvert fald siddet et par stykker i enebærrene nede på Groest Hede...

Ambitionerne for den kommende uge er naturligvis høje - der må nødvendigvis være havørn og rød glente undervejs, ligesom der burde være en duehøg nede over skoven (med mindre - naturligvis - at de har spist for mange fasaner og er døde af forstoppelse...... ;-))

Og hvad med svartbag og måske en overtrækkende sildemåge? Eller en fjernt syngende grønspætte og naturligvis en overtrækkende bjergvip. Ok, der er nok at tage fat på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar