lørdag den 27. marts 2010

27/3 2010 - pestenvind med havørn i halen!

Vi går ikke ind for vestenvind herinde, for himlen var nærmest stendød, bortset fra et spredt træk af finker samt den obligatoriske duehøg nede over skoven. Og bedst som depressionen var ved at sænke sig, fik jeg øje på en tung, tung ting nede over skoven. En ung havørn (#67) kredsede lidt, inden den drønede mod nord lige hen over matriklen. Sådan en opvisning sætter vi pris på, og hvis en skrigeørn vil gentage seancen på lignende vis senere på foråret, er der endog en chance for, at den kan bestemmes.


Ung havørn, Nørre Snede

Ellers kom malaisefælden op i haven, og her til aften er den allerede fyldt med bladlopper...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar