mandag den 10. maj 2010

10/5 2010 - BRAMGÆS!!!!!

Som annonceret i aftes måtte der være basis for bramgæs med dagens vestenvind, så jeg stod op lidt i fem for at vade ud i den iskolde have. Jeg tog håndkikkerten op og "banko!". En flok på 200 bramgæs (#96) kom trækkende godt nede mod syd, og morgenen var reddet. Hvor mange millioner kunne det ikke blive til? Åbenbart ikke så mange, for jeg skulle vente en halv time, før endnu en flok viste sig.

Så var det stå-op-tid i familien, og jeg gik inden døre. Pludselig kunne jeg høre en værre gak-gak-gak-gak udenfor, og jeg nåede lige ud til en ordentlig bunke bramgæs, som Lene også fik nydt synet af. Der kom flere lidt senere, og jeg nåede alligevel op på 1030 inden morgenmaden. Det var dæleme velfortjent, hvis I spørger mig. Resten af dagen var jeg nemlig.... træt!


Trækkende bramgæs, Nørre Snede


Åh, disse bånd af gæs.... det er forrygende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar