søndag den 9. maj 2010

9/5 2010 - en dejlig morgen, men....

.... men så skete der i øvrigt ikke mere. Jeg havde en offentlig tur til Ejstrup Sø for Ikast-Brande Kommune, og de få rå deltagere oplevede en vældig morgen med fuglesang af den anden verden. Ikke mindst et ordentligt læs løvsangere og munke førte sig frem, ligesom gøgen kukkede, og en fiskeørn søreme kom hen over. Hvis ikke Claus Barnewitz havde været skarp, havde vi aldrig opdaget den.

Men hjemme i Snede skete der absolut intet - om end det skal siges, at der heller ikke blev obset synderligt intensivt.

Nu kun to dage til Drømø. Der bliver ikke den hestepære, der ikke bliver endevendt på den stakkels ø!

SIDSTE: Det er skidekoldt, klokken er 2250, og søreme om ikke en strandskade (#95) gik klart igennem på dagens aftenlyt! Hurra. Lad os da i øvrigt se, om der ikke kommer et læs bramgæs i morgen tidlig - dvs. om et par timer..... Og nu vi er ved det: I gamle dage blev der skudt masser af pomeransfugle omkring Gludsted! Mon ikke de stadig står på markerne derinde?


Kukkende gøg, Ejstrup Sø


Frustreret gøg, der ikke kunne forstå, hvorfor jeg skulle kukke efter den, Ejstrup Sø


Måsen af en fiskeørn, Ejstrup Sø


Ejstrup Sø med toppet lappedykker

Ingen kommentarer:

Send en kommentar