Molslab i maj er opskriften på masser af natur, og således også i dag, hvor jeg allerede ved foden af Littorinaskrænten måtte nød-parkere bilen for at få kig til en yderst dejlig hvepsevåge, som kredsede mod nord. Det var ganske vist dagens eneste af slagsen, men når man både har broget fluesnapper, to rødryggede tornskader og tre skovsangere at supplere med, er det såmænd fint nok.
Ellers var der jo masser af mariehøneedderkopper igen, hvorimod humlerovbillerne tilsyneladende ikke ville frem. Til gengæld var hannerne af markfirben virkelig på krigsstien, så jeg fik vist nogle fine kræ frem til de 65 gæster, som jeg havde på tur om eftermiddagen!
Snede til aften: Intet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar