søndag den 11. april 2010

11/4 2010 - lidt rovtøj

Nordøstenvind burde være godt, men satellitbillederne afspejlede ubarmhjertigt, at der lå massive skyer syd for landet, som formentlig satte en prop i alt, hvad der hedder tiltræk af rovfugle. Jeg kiggede lidt ud ad vinduet i formiddagens løb uden nogen som helst resultat, og var sådan set i gang med en mængde andre gøremål, da en sms fra Lars Bruun aka Insekt-Franz mobbede med et par rørhøge og en dværgfalk ved Dragsmur.

Nådada, så måtte jeg alligevel lige kigge lidt opad, mens ungerne legede i solskinsvejret, og ret hurtigt kom både rørhøg og dværgfalk på listen. Fint nok - ikke prangende - men dog bedre end ingenting! Men det var nu tyndt, og jeg var nærmest ved at lukke ned, da jeg laaaaangt ude sydpå fik øje på en ørn, der kom lige imod mig med kraftigt hængende vinger. Hjælp, den var svær at blive klog på, og der gik et minuts tid med rædsel i blikket, før den kredsede rundt og afslørede, at det bare var endnu en havørn. Nummer tre i år. Den skruede sig op i måske 1500 meters højde, før den gled videre nordover som en fjern prik.

Hvis det er sådan, jeg skal se en skrigeørn en dag, så bliver jeg muggen.


Trækkende dværgfalk, Nørre Snede

Ingen kommentarer:

Send en kommentar