onsdag den 28. april 2010

27/4 2010 - hurtig kratlusk på Mols

Efter overstået møde på Molslab måtte Kent Olsen og jeg lige et smut til Lushage på Helgenæs for at checke fugleedderkopperne samt eventuelle skræntoldenborrer. Undervejs formåede vi at snuble over en trækkende hedehøg et par km. syd for Dragsmur, og det var en usandsynlig fed fugl. Langvinget, holddaop!

Lushage gav kun få fugleedderkopper, både inden for og uden for frahegningen, og det skal blive spændende at følge dem på lokaliteten. Kan de overleve, og gemmer der sig andre små populationer i området? Ingen skræntoldenborrer, men masser af bier, fluer, markfirben og skræntskyggebiller. Lushage er en fantastisk lokalitet.

Fra vinduet på Molslab i øvrigt ankomst af tornsanger og bynkefugl. Ikke ilde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar