Det er noget hø med de heder. I ordets bogstaveligste forstand! De gror nemlig til i græsser, og førnelaget på de fleste lyngarealer er nu så tykt, at der ikke sker nogen som helst nyspring af hedelyng. Øv! Det er nærmest kun i de afskrællede vildtstriber, at man stadig finder noget spændende pionérvegetation med noget småkryb i.
Nå, men to traner fløj fint lige hen over og landede et sted nede på Harrild Hede, hvor de utvivlsomt yngler!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar